NIELS HAUSGAARD 2020 – Fredag d. 31. januar og Lørdag d. 1. februar 2020 – ALT UDSOLGT BEGGE DAGE –

ALT UDSOLGT BEGGE DAGE

 

Hausgaards koncerter er sjældent ens to aftener i træk. Selv siger
han, at det hele står og falder med, hvor god kontakt, han opnår.
Han har turneret landet tyndt siden 72 og spiller lige gerne i øst
som i vest. Hans erfaring er, at vi er forbavsende ens i Danmark.
Vores lyd og hastighed varierer efter, hvor tæt vi bor, men ellers er
der ikke meget forskel. Heldigvis er vi meget uenige om mange
ting, ellers var det ikke til at holde ud, mener han.
Hans yndlingsofre er de nærige, de selvretfærdige, de opstyltede,
de der smasker ved bordet, de uvenlige osv. osv. De var tidligere
samlet i det, der hed Liberal Alliance. De må jages hele året. De er
aldrig fredede.
For Hausgaard har det unikke, det specielle, særlingene aldrig
været godt stof. Det er det almindelige af det almindelige, der
interesserer og morer ham. Det der kan betegnes som vores fælles
skæbne, f.eks. religion og politik, samfundsforhold i det hele taget.
Det SKAL vi tale om, det er fundamentet i et demokrati, siger han
og griner mod horisonten og tilføjer:
Vi skal ikke diskutere for at blive enige, men for at rumme mere
og komme videre.