LOVE SHOP – D. 11. NOVEMBER 2016 KL. 20.00 – på Vendelbohus by Administrator · Published 11. juni 2016 · Updated 29. januar 2017 Bandet fejrer sit 25-års jubilæum med opsamlings albummet “Evergreen – Best Of” Love Shop er sin helt egen og ganske særlige skæbne i dansk rock. To tredjedele af bandets grundlæggere – mundharpevirtousen og sangeren Henrik Hall og guitaristen og produceren Hilmer Hassig – er her desværre ikke mere, men alligevel står bandet så smukt og stærkt som nogensinde og altid med de to som usynlige medspillere ved koncerterne. Det er en stor fornøjelse at kunne meddele, Love Shop til november tager på en større tour landet rundt. Trods jubilæumsfejring sidste år og nu den mest aktive sommer i bandets historie fremstår LS mere spilleglad og relevant end nogensinde. Den sult efter at møde sit publikum direkte giver sig altså nu udslag i en helt ny og omfattende klubtour til november. Om der vil være nye sange på setlisten da? Jens Unmack svarer hurtigt på det spørgsmål, at det slet ikke lyder som en umulighed.